Rundtur i Teknoteket
I Orion Planetariums foyer og det tilstødende udstillingsareal er der indrettet en udstilling om astronomi, rumfart, fysik og teknik.
Vi kalder udstillingen for et teknotek fordi det rummer opstillinger, hvor det er muligt at udvide sin tekniske og naturvidenskabelige viden.
Butikken
I Orion Planetariums butik sælges der bøger, kort, legetøj og andre ting som har med astronomi eller naturvidenskab at gøre. Her vil du finde souvenirs i alle prisklasser samt astronomisk udstyr til både begynder og den mere erfarne astronom.
Observatorium
Observatoriet er åbent, hvis vejrforholdene tillader det, hver onsdag i forbindelse med vores aftenåbent. Her kan man observere forskellige fænomener på den rigtige nattehimmel. Det vil være muligt at se på årstidens stjernehimmel, samt på Månen og de planeter, som er fremme.
Desuden er observatoriet åbent ved særlige astronomiske begivenheder, f.eks. formørkelser, klare kometer, planetkonjunkturer eller stjerneskudssværme. Disse fænomener kan finde sted på alle tider af året, så hold øje med vores nyheder på hjemmesiden eller tilmeld dig Orion planetariets nyhedsbrev.
Ud på Planetstien
Planetstien er en model af Solsystemet i størrelsesforholdet 1:2.000.000.000
Den starter lige uden for planetariet, hvor modellen af solen står, sammen med en rute- og konceptbeskrivelse.
Fra solmodellen fortsætter turen ud forbi planeterne i Solsystemet, og langs med Jels søerne.
Cafe Regnbuen
Får du brug for en lille pause i oplevelserne kan du gå ind i Cafe Regnbuen. Her kan du købe kolde og varme drikke, is, slik og andre forfriskninger.
Efter forudgående aftale er det muligt at spise medbragt mad i Cafe Regnbuen, hvis der købes drikkevarer i cafeen. Alternativt er der mulighed for at anvende picnicarealerne omkring Jels søerne.
