Vikinger og vikingetiden er en fascinerende del af den danske og skandinaviske historie – en periode som vi er stolte af til trods for at vikingerne plyndrede og tyranniserede andre folkeslag. Vikingetiden bestod dog ikke alene af plyndringer – perioden varslede også begyndelsen på intensiveret handel i Nordeuropa. Danmarks første by – Hedeby – blev grundlagt og kom hurtigt til at fungere som et centrum for regionens handel.
For at kunne handle med omverden var det nødvendigt at kunne bringe varer frem og tilbage. Og det kunne vikingerne. Vikingernes lavbundede både var perfekte, når Europas floder skulle besejles, og der blev således oprettet handelsruter langt ind i kontinentet. Vikingerne sejlede helt til Ukraine og til orienten. Her solgte de bl.a. skind, rav, mjød og andre kostbarheder.
En periode på ca. 300 år
Det er svært at sætte præcise årstal på vikingetiden, men perioden regnes gerne for at vare fra slutningen af 700-tallet til engang i 1000-tallet. Perioden regnes fortsat som en skelsættende tid og et vendepunkt i skandinavisk historie. I vikingetiden oplevede man at magten blev centraliseret, at den kristne tro blev indført, at landbruget intensiveredes og at byerne opstod og voksede.
Vikingetiden hænger uløseligt sammen med gamle sagn og ikke mindst den gamle asatro med de nordiske guder i centrum. Odin, Thor, Freja og alle de andre guder blev gennem århundreder benyttet til at forklare det, der ellers ikke lod sig forklare, og vikingerne ofrede gerne kostbarheder til guderne. Med kristendommens indtog blev asatroen fortrængt. Den danske konge, Harald Blåtand, lod sig døbe i år 965, og gjorde hermed danerne kristne. Der gik dog en rum tid inden kristendommen nåede ud i de fjerneste dele af riget.
Hvad betyder ordet viking?
For de fleste danskere er ordet ’viking’ er fasttømret begreb, og vi har en klar forestilling af hvad en viking er, men gennem mange år var ordet faktisk ikke en del af vores fælles sprog. Ordets historie går formentlig længere tilbage end vikingetiden, og har betydet søkriger eller sørøver. Ordet forsvandt imidlertid ud af sproget, og blev først genindført i 1800-tallet. Gennem studier af de islandske sagaer dukkede det gamle ord op, og har været fast inventar i vores sprog lige siden.
Selvom vikingerne i dag primært huskes for deres togter og deres søhandel, så var langt de fleste vikinger landmænd, der levede af at passe deres dyr og dyrke deres jord, ligesom mange tjente til dagen og vejen som håndværkere, der byggede skibe og redskaber.