Historien om en udflytning

Mange danske erhvervsdrivende har eller har haft drømmen om at rykke teltpælene op og søge lykken under fjerne himmelstrøg. Nogle har gjort det, men for de fleste bliver det ved drømmen, da der ofte er en del praktiske og sociale forhindringer for, at drømmen kan blive til virkelighed.

Her handler det om en af dem, der har gjort det – og aldrig siden set sig tilbage.

Fra Jylland til Florida

Det er Thomas Rosenstand, der er den ene af de to ejere af Concept Interest Søgemaskineoptimering, vi har talt med om det at flytte hele sit liv OG sin virksomhed om på den anden side af jorden.

Han rykkede i efteråret 2009 sig selv, sin daværende hustru og sit firma fra Ladelund i Himmerland til den evige sommer i solbeskinnede Florida. Dette skete efter, at størstedelen af firmaet blev solgt – nemlig den del, der agerede som et i øvrigt yderst succesrigt reklamebureau, der blandt mange andre kendte kunder stod for for eksempel CBB Mobil konceptet.

Fra drøm til plan til virkelighed

Thomas fortæller, at drømmen om USA var gammel hos ham, og at det tog et par år at overbevise hans daværende hustru (som stadig er forretningspartner) om, at det ville være et smart træk at forsøge at finde et nyt liv i Florida.

Da det var lykkedes, var der en lang række praktiske ting, der skulle afklares. I flæng kan nævnes:

  • Salg af hus og ejendomme i Danmark
  • Hvad med møbler, biler, motorcykel etc.?
  • Opnåelse af visum til at bo og arbejde i USA
  • Afklaring af familiemæssige relationer

Hus og ejendomme blev solgt sammen med biler og andet løsøre, da den amerikanske ambassade i Danmark havde tildelt de to eventyrere et såkaldt E2 visum for foreløbigt 2 år.

Thomas fortæller: “Vi fik visum i juli 2009, og tælleværket startede den dag, så vi havde reelt til juli 2011. Det betød, at hver dag var kostbar, for vi kunne jo ikke vide, om vi kunne forlænge visum efter de 2 år. Hver dag, vi ikke var rejst, var en dag mindre i Florida”.

Halloween aften

På selve Halloween aften 2009 ankom de så til Florida, hvor de boede i en hotellejlighed den første uge, til det hus, de havde lejet, var parat til dem. De ankom bogstavelig talt med tre kufferter – og den smule bohave, de havde besluttet at tage med over Atlanten ankom 3 uger senere i en container.

Fem års visum

I forsommeren 2011 måtte de så rejse til København for at søge om forlængelse af visum, og de fik til deres store glæde en forlængelse på 5 år. Det betød, at fremtiden var mere sikker, og der blev købt hus i Florida med det samme.

Senere fik Thomas så et Green Card, og han forventer at blive amerikansk statsborger i løbet af 2018.

Er USA dit nye hjem?

Til det spørgsmål svarer han: “Ja, det er hjem for mig. Når jeg flyver til Danmark på forretningsrejse, er det først, når jeg flyver vestpå igen mod Florida, at jeg mentalt og følelsesmæssigt er på vej hjem. USA er ikke perfekt, men for mig er det landet, der passer godt – og jeg passer godt til USA”.

Det spiller selvfølgelig også ind, at Thomas i mellemtiden er blevet gift igen, har etableret en lille familie, der blandt andet tæller en steddatter, som ikke ser andre som fader end Thomas. Nina, som hun hedder, er i øvrigt i sin vorden som online marketer, og hun driver hjemmesiden ninko.us.

Til slut skal fortælles, at Thomas stadig primært servicerer danske virksomheder med sin viden og erfaring indenfor online markedsføring. Concept Interest er i dag det ældste firma i branchen, og Thomas omtales ofte som branchens “Grand Old Man”.

Det er i øvrigt også ham, der har skrevet den efterhåneden legendariske artikel, der på jysk forklarer om SEO.

 

 

Skriv et svar