Et gyngestativ til haven er mere end bare underholdning

Gyngestativet er nok et af de mest klassiske og elskede legekonstruktioner til børn. Den er så essentiel i forståelsen af børns udendørs leg, at det er uhyre sjældent, at man finder en legeplads, som ikke indeholder en form for gyngestativ. Det er også en ting, som alle børn ved hvad er. Grunden til gyngestativets popularitet er nok, at det simpelthen bare er underholdende. At gynge er utrolig sjovt og også en smule nervepirrende alt efter alder og type af gyngestativ.

Når man som børnefamilie skal indrette den ideelle have, så er et gyngestativ således en oplagt ting at implementere. Det er der flere grunde til. For det første, så er gyngestativet sjovt for børn i mange aldre. Børnene kan altså få glæde af det i mange år, også selvom de lynhurtigt udvikler deres motoriske egenskaber og udvider grænserne for, hvad de tør og ikke tør.

For det andet, så er gyngestativet rent visuelt et fint input til haven – også fra forældrenes synsvinkel. Efterhånden er designet på anordningerne blevet meget elegant og diskret, og et gyngestativ kan derfor ligefrem pynte i haven. I hvert fald skæmmer det ikke, og det risikerer ikke at generere rod, som en sandkasse for eksempel kan gøre.

Hvilke typer af gyngestativ findes der?

Når de fleste tænker på gyngestativ, så tænker de nok på den helt simple trækonstruktion med et bræt og to snore. Og dette er da også en klassisk og elsket variant af det mange facetterede gyngestativ. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at man kan få rigtig mange forskellige varianter, og at man kan tilpasse produktet lige efter sin families behov.

For eksempel er det muligt at få den også populære variant, hvor gyngen består af et bildæk. Dette er sjovt, fordi man kan kravle lidt mere på dækket og både kan sidde inden i det og uden på det. Herudover findes der andre, og mindre kendte, modeller.

For eksempel vinder sansegyngen – eller fuglereden, som den også kaldes – mere og mere frem. Dette er en bred, rundet gynge, ofte i en flettet konstruktion, hvor man kan ligge eller sidde flere mennesker. Denne type af gynge giver mulighed for at ligge og slappe af imens mans gynger blidt. Men det er også muligt at gynge hurtigt og højt.

Gyngebolden er en anden og lidt mere avanceret mulighed. Her kræver det lidt mere koncentration og kropskontrol, men det er samtidig også sjovt og sundt at øve sig på den skægge konstruktion.

Et gyngestativ har mange fordele

Imens børn primært forbinder en gynge med leg, så har det at gynge faktisk flere gavnlige funktioner. Det er nemlig sådan, at det at gynge kræver motorisk kontrol og træner musklerne i kroppen. Gynger barnet meget kan processen således være med til at udvikle dets motoriske og rumlige evner.

Men en gynge kan også være med til at styrke den logiske sans. Man skal nemlig lære at tænke over, hvordan man styrer gyngen, og hvad man gør for at få den til at gynge, som man gerne vil have det. Det lyder måske ikke af meget, men det er det faktisk for et ungt barn.

Ønsker man at bidrage til sit barns udvikling samtidig med, at man lader det have det sjovt, så er et gyngestativ altså et rigtig fornuftigt valg.

Skriv et svar