Fars høvlebænk

Noget af det bedste jeg ved, er at komme ned til byggemarkedet sammen. Du tror måske, at byggemarkeder er kedelige steder. Det kan de være. Men de kan altså også være det bedste sted på jorden. Jeg kan især godt lide at komme i de byggemarkeder, hvor man kan få tilskåret det stykke træ, som man har brug for. Lige i de mål, man angiver. Lugten af træ er skøn. Den minder mig om min far, som stod ved en af sine høvlebænke, da jeg var lille.

God til træ

Han var ret godt til at arbejde med træ, og måske er det fra ham, at jeg har arvet min kærlighed til det. Min far havde 2 høvlebænke. En kæmpestor en og en mindre. Jeg kan huske, at da jeg blev lidt større, og kunne håndtere en høvl, fik jeg tit lov til at hjælpe ham med små opgaver. Så stod jeg ved den lille høvlebænk og høvlede træspåner af et bræt. Da jeg blev lidt ældre, blev min interesse for at høvle og hjælpe min far mindre. Der var så mange andre ting, jeg skulle følge med i. Skolen og kammeraterne tog meget af min tid. Lektierne slugte også mange timer.
Senere igen var det noget med piger og studier.

Travlt med job

Da jeg endelig blev færdiguddannet, fik jeg travlt med at søge job. Da jeg fik det, gik det ligesom slag i slag: Jeg fandt en sød pige. Vi har 2 små børn, et hus og en masse venner. Men ganske langsomt er min interesse for at arbejde med træ ved at vende tilbage. Jeg har indrettet et lille værksted ude i garagen. Her kan jeg stå i tørvejr og nørkle med små projekter, når jeg har tid til det. Det er helt fint. Jeg nyder det. Jeg havde min far ude for at besøge os i sidste måned. Selvfølgelig ville han gerne se mit værksted. Han har jo en god idé om, hvordan sådan et skal være indrettet.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet over hans reaktion på det. Men hvad er bedst? At tage imod gode råd og, så indrømme, at ja, der er nogle funktionelle fejl, eller argumentere med ham om, hvorfor det ene eller det andet er, som det er? Jeg valgte at lytte til hans råd. Fx så mente han ikke, at jeg havde vendt hele værkstedet rigtigt i forhold til lysindfald om sommeren. Dernæst mente han, at det var uhensigtsmæssigt at have stempeljern og hammer adskilt fra høvlen. Det kan der være noget om. Men sådan har jeg nu vænnet mig til, at det er i mit lille kongerige.

Tips til værkstedet

Vi fik en snak om, hvordan jeg kunne ændre værkstedet, så jeg kunne gøre det mere funktionelt. En hyggelig snak uden, at jeg kom til at argumentere for meget med ham. Vi havde også en hyggelig aften sammen med min kone og mine børn. Sidst på aftenen kørte han hjem til sig selv. Han sagde dog, inden han kørte, at han ville sende mig sin lille høvlebænk. Den ankom i går. Han købte den nye her: https://www.dorchdanola.dk/

Skriv et svar