Først og fremmest er det nødvendigt at definere aktieindkomst. Hvis du handler med aktier, så kan du altså enten få gevinst eller tab på dine aktier. Hvis du ender med at “tjene” flere penge end du taber i løbet af et år, så skal du betale skat af dette beløb. Dette beløb kaldes samlet for aktieindkomst. Hvordan beregner man så denne skat?
Du ved nok godt, at du betaler forskellige procenter af dine tjente kroner, når du arbejder. De første kroner bliver beskattet til én sats, hvorimod de sidste kroner blive beskattet til en anden sats. Denne artikel er blot en informerende artikel, og der tages forbehold for stavefejl og anden forkert information. Skats hjemmeside er til enhver til der, man skal tjekke, hvis man ønsker konkrete svar.
27% eller 42%?
Du har nok bemærket, at man betaler to forskellige satser i skat af aktieindkomst. Der er en beløbsgrænse for hvor meget du må have i aktieindkomst, som er på 56.500 kroner. Kommer du over denne, så betaler du 42% af det overskydende beløb, hvorimod du betaler 27% op til beløbsgrænsen. Du skal bemærke, at hvis du er gift, så er beløbsgrænsen for de 27% på det dobbelte for jer begge.
Hvad med krypto?
For mange er det svært at forholde sig til skatterne på kryptovaluta, fordi der har været meget forvirring omkring emnet. Skat har ikke altid haft en god side om kryptovaluta skat på deres hjemmeside, og mange danskere har jo investeret i bitcoin. Bitcoin har haft meget store stigninger i løbet af de sidste par år, og derfor har mange danskere jo også tjent godt på det. Du kan heldigvis spørge bitcoin advokaterne om hjælp, fordi de har virkelig styr på reglerne, da de har meget erfaring på området. Der findes ikke så mange bitcoin advokater i Danmark, som det ser ud lige nu.