Drømmer du om det helt store badeværelse med et lækkert stort badekar ud til vinduet med en smuk udsigt? Vil du have to håndvaske, en lækker stor bruser og højt til loftet? Præcis sådan som man ser i diverse boligmagasiner i dag?
Er realiteten en anden og har du i virkeligheden har et meget lille og kedeligt badeværelse? Så kommer der her nogle råd til, hvordan du kan gøre badeværelset lidt mere sådan som du ønsker det og mere moderne.
- Sæt et stort spejl op på væggen. Det gør, at rummet føles meget større, men med et stort spejl, så er det også vigtigt, at du vælger den rigtige belysning.
- Belysning har meget at sige om dit badeværelse. Hvis det er meget lille, så vælg noget varm belysning, så det ikke føles koldt, mørkt og gråt. Det vil også være en stor hjælp i hverdagen til at lægge makeup etc.
- Hvis du leger med tanken om, at lave en lille renovering af dit badeværelse, men ikke har de helt store midler, så er der hjælp og inspiration at finde.
Microcement er en nem, billig og hurtig måde at ændre sit badeværelse på. Det giver et mere ensartet og unikt look. Det smarte med microcement er, at det lægges ovenpå det eksisterende materiale, så der skal ikke den helt store renovering i gang.
Derudover så kan du vælge imellem mange forskellige farver og teksturer, så du kan virkelig ændre dit lille badeværelse markant med dette tip. I og med, at det er billigt, så kan du være modig i valg af farve, da du allerede om et par år kan vælge en ny farve.
Microcement er et meget stærkt materiale og passer perfekt ind i den nordiske og rå stil. Undersøg derfor dine muligheder med dette materiale Brug dog altid professionelle folk til at lægge det, da det nemt kan gå galt.
- Et lille badeværelse skal altid være ryddeligt. Opbevarings mulighederne er måske små, derfor må du tænke kreativt. Brug væggene – og hvis du har højt til loftet, så brug væggen over toilettet. Du kan også købe et spejl med opbevaring bagved – det er super praktisk og nemt.
- Et lille badeværelse skal altid være rent. Det er nemt at se, at et lille badeværelse er beskidt, så sørg altid for at det er rent. Det er nemmere at rengøre end et stort badeværelse, så i gang med en rutine, så er det hurtigt gjort.
- Anskaf dig en smuk og lille håndklædeholder, så de ikke ligger og flyder på gulvet. Det fylder utroligt meget på et lille bad, så det er vigtigt, at de er samlet et sted og ikke hænger over brusedøren.
- Skift farverne på badeværelset ved at skifte håndklæderne, skraldespanden, sæbedispenser, toiletbørste osv. Det er en super god måde, at gøre det personligt og ekstravagant. Brug fx farverne mørkegrøn, mørkeblå, guld, sort og hvid. Det giver et flot og elegant look.
- Blomster, duftlys og stearinlys bringer hyggen og personligheden ud på badeværelset og viser dine gæster, at du gør ekstra meget ud af, at badeværelset skal være i orden.