Hug en hæl…

Det plejer at være en del af min morgenrutine, at jeg løber en tur på mellem 4 og 7 km. Det er en dejlig måde at få kroppen i gang på. Og det er under min løbetur, at jeg får tilrettelagt hele min arbejdsdag. Sådan mentalt, du ved.

Av min hæl!

Men den del af rutinen er der så blevet sat en stopper for. Jeg har nemlig fået konstateret, at jeg har hælspore – som i øvrig hedder fasciitis plantaris på latin. Det startede for temmelig lang tid siden, at jeg fik ondt i foden lige under hælen. Det er en sviende smerte. Første gang jeg mærkede smerten, troede jeg bare, at det var en lille sten, der på en eller anden vis var krøbet op i min sko. Men der var ikke nogen sten i skoen.

Så jeg ignorerede smerten, som da også fortog sig. Et par dage efter mærkede jeg den igen under løbeturen. Denne gang lidt mere intenst. Jeg besluttede derfor, at jeg skulle købe et par nye løbesko. Dem jeg havde, var faktisk også temmelig slidte. Så jeg anskaffede mig et par nye løbesko, den samme dag efter arbejde.

Endnu værre hælesmerter

Den næste dag var smerten der igen. Jeg tænkte, at det rimeligvis bare skyldes, at skoene er nye.

(Er det ikke utroligt, hvor mange undskyldninger man kan finde for ikke at undersøge en uvant smerte til bunds?)

Efter nogle dage, hvor smerten ganske enkelt blev kraftigere og kraftigere efter løbeturene, måtte jeg se i øjnene, at jeg skal have det undersøgt. Det var jo efterhånden så slemt, at det også gjorde meget ondt, når jeg bare gik i mine almindelige sko på arbejdet.

Fysioterapi

Jeg gik derfor på google og søgte på ”fysioterapeut København & Valby”, fandt Copenhagen Physio og fik booket en tid, hvor de kunne se på min fod.

Hælspore var diagnosen

Fysioterapeuten mente, at det var en hælspore. Hun anbefalede, at jeg fik det bekræftet af min egen læge, inden hun startede med behandling.

Så jeg bestilte tid hos min læge. Han var enig med fysioterapeuten. Hælspore – eller som han kaldte det: ”Plantar Fasciitis”! Det lyder meget mere fancy og professionelt. Han forklarede mig, at min Plantar Fasciitis ikke var så slem, men at det ville være bedst, hvis jeg fik behandling hos fysioterapeuten, jeg havde fundet. Min læge mente, at jeg nok ikke skulle overanstrenge foden i noget tid. Det kunne også komme på tale, at jeg skulle have et indlæg i mine sko, så foden ikke bliver overbelastet.

Han forbød mig at løbe i ret lang tid. ”Du må gerne cykle, og du må også godt gå. Men lad være med at løbe. Selvom du løber på parkernes stier, som er bløde, så er de altså ikke bløde nok. Det, som det handler om, er, at det bindevæv, der sidder på undersiden af din fod, skal have tid til at slappe af og komme sig. Det kan tage noget tid. Men du skal nok få lov til at tage løbeskoene på igen, hvis du altså er tålmodig.”

Så nu går jeg til fysioterapeut regelmæssigt. Hun har styr på det.

Skriv et svar