Nye mødelokaler i København

Det var da et karriereskift, der vil noget, tænkte jeg, da jeg over en kop kaffe havde siddet og sludret med indehaveren af nogle mødelokaler i København, som jeg havde aftalt et møde med, fordi mit firma skal have gennemført en længere kursusserie for alle vores medarbejdere. Mit formål med mødet var naturligvis at få så gunstig en pris som muligt, og jeg satte næsen op efter en ganske pæn mængderabat, da vi skulle bruge et mødelokale tre dage pr. uge i seks uger i træk.

Karriereskifte

Manden fortalte mig, at han indtil for få år siden havde drevet et gulvfirma, der leverede og monterede alle former for gulvbelægning. Han havde på et tidspunkt fået til opgave at levere ny gulvbelægning til netop de mødelokaler, som han nu selv ejede.

Han havde haft sin gang i det konferencefirma gennem flere uger, mens alle lokaler fik nye gulve, og han var blevet meget interesseret i, hvordan den type firma fungerede. Han var faktisk blevet så betaget af den branche, at han valgte at slå til, da ejendommen med de pågældende mødelokaler et års tid senere blev sat til salg.

Manden lagde ikke skjul på, at han efterhånden havde oparbejdet en anselig formue i sit gulvfirma, så han havde et meget fordelagtigt udgangspunkt for sit nye erhverv, idet han stort set ikke skulle kalkulere med renteudgifter efter købet af ejendommen.

Stor efterspørgsel på konferencelokaler

Han fortalte mig også, at han var blevet positivt overrasket over, hvor stor en efterspørgsel der faktisk er på konferencelokaler i København. Kapaciteten i den branche er i hvert fald ikke for stor, nævnte han, for det hører efterhånden til sjældenhederne, at vi har mulighed for at efterkomme vores kunders primære ønsker med hensyn til, hvornår de kan leje sig ind i et ledigt lokale.

Det gav mig da lidt betænkeligheder, for vi havde i firmaet bare regnet med, at vi kunne booke os ind på et velbeliggende mødelokale i København i overensstemmelse med den planlægning, vi allerede havde foretaget i forbindelse med den efteruddannelse af medarbejderne, som vi skal have gennemført.

Så jeg sad med tanker om, at vi jo kunne være nødsaget til at kontakte andre udlejere af mødelokaler for at få vores planer til at gå op. Men mine betænkeligheder blev heldigvis gjort til skamme, for det viste sig, at jeg var ude i god tid i forhold til den periode, vi skulle bruge sådan et lokale. Min vært på mødet sagde beroligende, at når jeg var ude i så god tid, var der ingen problemer med at få et lokale i de pågældende seks uger.

Han nævnte, at langt de fleste kunder henvender sig med et alt for kort varsel, når de skal bruge et konferencelokale i København. De går på forhånd ud fra, at man bare kan ringe og bestille et lokale til onsdag i næste uge, men sådan er virkeligheden bare ikke skruet sammen, som han sagde. Der er voldsomt pres på både vores og vore kollegers mødelokaler stort set hele tiden, men når du nu kommer mere end to måneder i forvejen, er der heldigvis ingen problemer, sagde han med et smil.

 

Skriv et svar