Du benytter dig hver dag af rigtig mange ting, der bruger strøm. Du tænder lys, opbevarer din mad i et køleskab, ser tv og spiller på telefonen. Der er el-apparater overalt i dit hjem. Du sidder også lige nu og kigger på et apparat, der bruger strøm.
Har du overvejet, hvad du ville gøre, hvis du ikke længere kunne få den strøm, du skal bruge? Ville du kunne undvære din telefon og dit køleskab? Ville du bare tænde stearinlys og spille et brætspil? Tænde op i pejsen og fortælle historier? Det kunne sikkert være hyggeligt en enkelt aften, men i længden ville det blive kedeligt.
Når der sker uheld
Vi er i dagens Danmark blevet vant til at have strøm og benytte ting, der bruger strøm. Vi har også et effektivt el-net. Men der kan jo ske fejl og uheld, og så er det en god idé at være sikret på forhånd.
Der kan ske større ulykker, som resulterer i, at hele byer ikke har strøm. Der kan også ske mindre uheld, der bare afbryder strømmen i dit eget hus. Så kan du risikere at stå i et ubestemt antal timer uden strøm. Du kan ikke holde din mad kold – eller varme den op. Du kan ikke udføre det arbejde, du har på computeren. Du kan ikke lade din telefon op. Hvis du altså ikke er forberedt.
Du kan forberede dig på perioder uden strøm ved at anskaffe dig en generator og sørge for at have brændstof til den. Så er du altid sikret strøm til dine dagligdags gøremål.
I sommerhuset
Nogle gange vælger man selv at være uden strøm i stikkontakterne i nogle dage. Tager du på ferie fx i et sommerhus uden strøm, så har du selv valgt at leve primitivt i den periode. Du behøver dog ikke tage den hele vejen, hvis du tager en generator med. Så kan du stadig oplade din telefon eller høre musik.
Kan du godt lide at gå off the grid, kan du stadig føle dig sikker og have en smule luksus. Når du er i det primitive sommerhus i naturen, hvor du kan kigge på stjerner og dyr, kan du sagtens give dig selv en lille luksus. Det kan være, at du ikke er så vild med mad, der er lavet på bål. Med lidt medbragt strøm kan du lave mad som derhjemme. Det kan også være, du gerne vil kunne se en film om aftenen. Det kan du, hvis du forbereder dig.
Hvad er en generator?
En generator er en lille motor, der genererer strøm. Med lidt brændstof bliver den dit helt eget transportable elværk. Den kan lave strøm til dig, hvor end du er. Så når uheldet er ude, behøver du ikke stå uden dine sædvanlige fornødenheder. Du finder bare generatoren frem.
Der findes mange forskellige slags. De har forskellig effekt, udtag, størrelse og vægt. Det er en god idé at overveje, hvad du skal bruge den til, før du køber. Du skal vælge en, der passer til lige netop dine behov.