Smart og praktisk tilbehør til din næste udflugt

udstyr til udflugt

Der er mange ting at tænke på når man skal på udflugt. Det kan være en vandretur, en udflugt med familien og dertil små børn, eller måske du er rejst til udlandet for at vandre i bjerge. Lige meget hvad hensigten og placeringen er, så er det vigtig at tage forbehold for nogle ting inden man tager hjemmefra. En god udflugt er en tur hvor man er godt forberedt. Og der er nogle ting som bare er et must-have når man træder ud på sit livs udflugt. 

Pengepung til under trøjen 

En pengepung er typisk en helt flad opbevaringspung til sedler og mønter med en bæresnor, så du kan have den hængende på dig under trøjen. Det er en smart måde at gemme værdigenstande, og så har du altid mulighed for at mærke den på dig, uden at skulle være nervøs for, hvor du har gjort af dine værdier.

Det er også smart, når du rejser, så du ikke behøver at bekymre dig om, om der er lommetyve eller andet, du skal være opmærksom på. De har ganske enkelt ikke adgang til dine valuta, og har ikke en eneste mulighed for at snuppe din pengepung.

Bæltetaske til de vigtigste ting

En bæltetaske er en super god opfindelse, fordi den sidder et sted, hvor man ikke behøver at tænke over at den falder af eller ned. Man kan have den om maven, eller cross-over brystet. 

Man kan få bæltetasker i alverdens farver, faconer og størrelser. Ideel til de mindre ting, som man kan have brug for hurtigt, uden at skulle lede rygsækken igennem. Det kan være penge, kort eller mobiltelefon. Med en bæltetaske ved du altid hvor de vigtige ting er, om man så er på udflugt, på indkøbstur eller på ferie. 

Gode vandresko

Når man skal ud og opleve verden, er det super vigtigt med nogle gode sko. Det behøver ikke at være decideret vandresko, men det er et godt bud, hvis du ikke har sko du kan gå langt i. Skoene skal passe i størrelsen, og skal naturligvis ikke gnave eller i værst fald, give vabler. 

Gode sko er nogle der skal lukkes med snøre, med god stødabsorbering og som du føler at du går godt i. Det er sågar vigtigt at skoen ikke kan falde af foden, så de skal snøres stramt om foden.

Mange går også efter løbesko, da de netop opfylder diverse behov for komfort, og de er nærmest skabt til at sidde helt perfekt om din fod. Så du kan overveje en løbe/sportssko som et alternativ til en måske dyrere vandresko.

Praktisk tøj

Ligesom sko er vigtigt, så er beklædningen altså lige så vigtig. Tøj der ikke er for varmt, men ej heller for koldt. Det skal være tøj du kan ånde i, som er let og som er svedabsorberende. Hvis vejret er uforudsigeligt, som er især kan være i Danmark, så skal man også tage forbehold for vejrskifte. Derfor vil det være praktisk med tøj man kan tage af og på, og noget som ikke fylder alverden, som eventuelt kan pakkes ned i tasken, så man ikke risikere at skulle holde jakker eller bukser i hånden. 

En metalbeholder til væske og madlavning

Man kan blive sulten og tørstig under en lang udflugt. Især væske er et must-have når man skal på tur generelt. Man bruger nemlig meget energi når man bevæger sig og får pulsen op, og man kan nemt gå kold, hvis depoterne slipper op undervejs. 

Sørg for at have nogle hurtige snacks med, hav en eller 2 liggende i bæltetasken, når det er lige til at tage frem, når du mærker at kræfterne er ved at give op. Du kan spise energifyldte snacks over et par timer, men du er også nødt til at få noget mere mad maven kan arbejde på. 

Med en metalbeholder kan du både bruge til væske, men du kan også opbevare mad i den. Det er super smart, da du ikke behøver alle beholderne fra køkkenskabet i tasken, men kan nøjes med en enkel.

Skriv et svar