Tyskland – uopdaget paradis

Det var helt afgjort ikke en ferie efter min smag, vi har været på de seneste to uger, men jeg havde på forhånd valgt at give min mand lov til at bestemme farten, for han skal selvfølgelig også en gang imellem havde lov at dyrke sin store interesse for motorsport, nærmere betegnet for rally.

Og det var netop et stort tysk rally i internationalt snit, der var målet for vores ferie. Løbet blev kørt over ni dage, og min mand havde nøje planlagt det hele, så vi kunne komme ud at se samtlige hastighedsprøver på ruten, der dækkede en stor del af Tyskland.

Ferieboliger i det tyske

For at holde omkostningerne nede, havde han booket os ind på en række forskellige ferieboliger i Tyskland, men enkelte nætter måtte vi nu overnatte på hotel, når han ikke havde kunnet få det til at passe med en ledige feriebolig.

Det var nu ikke alle hastighedsprøver, jeg var med ude at se, men til de fleste af dem fulgte jeg min mand, hvad han gav udtryk for, at han var meget taknemmelig for. Det meste af ferien handlede som sagt udelukkende om det rally, som ret beset ikke interesserer mig. Men vi sluttede af i den vestlige del af Tyskland, så efter at rallyet var slut, var der lejlighed til at holde nogle dages afslappende vinferie i Tyskland ( Læs om vinferie her ), hvor jeg nød de dejlige vine fra området omkring Mosel og Rhinen.

Kør selv ferie i Tyskland

Det er langtfra første gang, at vi har været på kør selv ferie i Tyskland, men det er første gang, at vi har brugt det meste af ferien på noget, der slet ikke interesserer mig. Jeg holder mest af at bo i fredelige omgivelser og gå nogle lange ture i smuk natur, og så bruge aftenerne på noget god mad og et godt glas vin.

Den slags ferie har vi også holdt mange gange, hvor vi for eksempel har lejet os ind i feriehuse i Harzen, hvor vi har været en hel del gange. Det er et ualmindeligt dejligt område, som jeg personligt holder meget af, og så har det den store fordel, at det ligger behageligt tæt på Danmark, så man ikke skal køre flere tusinde kilometer, før man er nået frem til målet for ferien.

Nu er jeg allerede begyndt at tænke på vores næste ferie, og min mand har helt uden forbehold givet mig ret i, at det er min tur til at bestemme, hvor vi skal hen, og hvad vi skal lave på ferien. Det glæder jeg mig til, og jeg har allerede bestemt, at også den næste ferie skal tilbringes i Tyskland.

Allerførst vil jeg undersøge, om det er besværligt at holde ferie med hund i Tyskland, for vores søde Beagle, Trisse, vil jeg gerne have med næste år. Vi plejer at få hende passet i en hundepension, når vi er på ferie, men jeg har konstateret, at mange andre tager deres hund med på ferie, så det kan vi selvfølgelig også gøre, hvis det ikke er for besværligt med hensyn til vaccinationer og den slags.

Skriv et svar