Udfordring med emballage

På det trykkeri, hvor jeg er ansat, har vi gennem de seneste år specialiseret os i de mere specielle opgaver, og ved hjælp af temmelig avanceret teknologi kan vi udføre tryk på langt de fleste former for materiale ved hjælp af moderne laserteknologi. Af den grund er det også temmelig specielle og udfordrende opgaver, vi arbejder med.

Selvfølgelig kan vi også udføre de mere gængse trykopgaver, såsom at trykke firmanavn eller –logo på ganske almindelige kuverter, og det er ligegyldigt, hvilke skrifttyper eller farver kunderne ønsker trykket udført med.

Tryk på emballage

Men det er nu sjovere med de lidt mere udfordrende opgaver, som for eksempel hvis der skal laves tryk på mere vanskelige materialer som cellofan, blødt plast eller den slags.

Forleden dag havde jeg besøg af en ny kunde, som egentlig kom for at få trykt nogle labels i en speciel størrelse. De skulle nemlig bruges til at klæbe på nogle paprør, som hans firma bruger til forsendelse af nogle af deres varer. Det var hans tanke, at han gerne ville reklamere mest muligt for sit firma ved at have sådan en heldækkende label klæbet på paprørene.

Jeg foreslog ham i stedet, at vi kunne lave det ønskede tryk direkte på paprørene, så der bare skulle levnes plads til en almindelig label med adresse til modtageren. Han blev noget overrasket over at høre, at det kan lade sig gøre at trykke direkte på sådan nogle paprør, men han var med det samme begejstret for ideen, for dels ville det se mere professionelt ud, dels ville de i hans firma slippe for at sidde og klæbe disse reklame-labels på paprørene.

Vi fik aftalt proceduren, og jeg kunne tydeligt mærke på manden, at han var lidt benovet over, hvad vi kan præstere på vores trykkeri. Og det var nok det, der inspirerede ham til endnu en ide, for han spurgte, om det også ville være muligt at lave tryk direkte på noget ensfarvet og glittet gavepapir, som han skulle bruge til indpakning af firma-julegaver.

Vi kan da det hele

Og det kunne jeg bekræfte, at vi sagtens kan klare. Vi skal bare ham en fil med det eller de logoer samt navnetræk, som han vil have trykt på gavepapiret, og vi stiller da også gerne en dygtig grafiker til rådighed med at udarbejde layoutet på gavepapiret.

Det var en meget positiv oplevelse at betjene den kunde, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nu har fået en fast kunde i ham, for han var vildt begejstret for at høre om alt det, der faktisk kan lade sig gøre med moderne trykkemetoder.

Jeg fortalte ham, at vi selvfølgelig også gerne leverer selve de materialer, der skal trykkes på, også selv om det skal være nogle temmelig specielle materialer. Han nævnte i den forbindelse, at det ikke varer så længe, før hans firma skal have trykt firmanavn og logo nye konvolutter i fire forskellige størrelser, da deres lager af konvolutter til almindelige breve snart er ved at være brugt op.

Så vi lavede en aftale om, at han snart kommer igen for at bestille nye konvolutter.

Skriv et svar