Vi har en lille fond. Den giver støtte til initiativtagere, der gerne vil gøre noget for at sikre social retfærdighed eller udvikle nye og innovative behandlingsformer, som henvender sig til socialt udsatte eller psykisk syge mennesker. I de senere år har vi givet temmelig store beløb til videnskabsmænd og til innovative iværksættere. Vi mener, det er godt at støtte dem. Vi skal finde andre måder at sikre et godt liv for alle end de gængse. En af måderne, som vi finansierer legaterne, som vi uddeler, sker via handel med værdipapirer. Alle former for værdipapirer. Det er der intet ondt i.
LEI nummer til handel
Der er dog lidt bureaukrati forbundet med det. Vi skal jo have en Lei registrering og et Lei nummer. Hvis vi ikke har sådan en Lei kode, så kan vi ikke handle. Og vi vil jo gerne have, at vores fond forbliver i stand til at udgive legaterne. Indtil videre har nogle af de projekter, som vi har finansieret givet meget gode resultater. Det er et spor, vi gerne vil fortsætte i.
Vores revisor er rigtig god til at styre handlerne. Han har mange års erfaring.
Det er et juridisk påbud
Men jeg kan godt huske, hvordan han reagerede, første gang han hørte om, at vi skal have en Lei kode. (Siden 2018 er det påbudt, at man som juridisk person har sådan en.) Han blev nemlig fuldstændig panikslagen. Det var helt utroligt. Normalt er ret cool. Men tanken om en masse bureaukrati og at det muligvis skulle foregå på et fremmedsprog, fik ham til at flippe helt ud. Han er ikke en haj til det her med fremmedsprog, og et eller andet sted havde han læst, at Lei registreringen sker i Schweiz. Tanken om at skulle til at skrive e-mails på tysk var ikke lige den, han var mest glad for. Han er en god talknuser. Men fremmedsprog – det kan han ikke.
Jeg hjalp ham derfor i begyndelsen med at finde ud af, hvordan og hvad der skal til for at få Lei koden. Det var temmelig forvirrende i begyndelsen. Det er jo noget med love og paragraffer, så man skal jo passe godt på med, hvordan man formulerer sig. Især på skrift.
Bureau til LEI registrering er nemt
En aften, hvor jeg sad derhjemme og kæmpede med et udkast til en kort mail, blev jeg træt af det. Jeg er god til tysk. Men ikke så god, at jeg følte, at jeg kunne klare opgaven uden hjælp. Så jeg satte mig til at google om Lei koder. Og ved et tilfælde så jeg, at der faktisk findes et bureau, som tilbyder at hjælpe organisationer med at få Lei nummeret registreret. Og på dansk. Se, det var da noget af en befrielse at finde ud af. Jeg skrev sitets URL ned, fordi jeg ville vise siden til vores revisor den næste dag.
Da vi så på bureauets side den næste dag, kunne jeg høre et lettelsens suk fra revisoren. Han ringede op til dem lige med det samme og fik en aftale med en person, som åbenbart vidste alt om Lei koder, og hvordan man registrerer den, som man får.Og så er det jo slet ikke dyrt: https://leiservice.dk/priser